Denne introduktion til grønt byggeri giver dig en grundlæggende forståelse af, hvad grønt byggeri går ud på. Den er rettet mod alle, der er nye inden for grønt byggeri, uanset om du er gør-det-selv-håndværker eller professionel bygherre, der er ny inden for bæredygtigt byggeri.
På disse sider lærer du nogle grundlæggende begreber inden for grøn bygning, herunder hvad det er, og hvorfor vi alle bør bygge grønt. Vi gennemgår de mange udtryk, der bruges om miljøvenlig bygning, og viser dig, hvad der gør et byggeprojekt grønt. Derefter udforsker vi alle fordelene ved grøn bygning, både miljømæssige og økonomiske, for at vise dig, hvordan grøn bygning kan hjælpe dig i dit næste byggeprojekt.
Vi går også mere i dybden med materialer og teknikker og viser dig, hvilke kriterier bygherrer bruger, når de vurderer et materiales bæredygtighed. Derudover lærer du om naturlige byggeteknikker og højtydende byggeteknikker, der kan bruges til at bygge grønne bygninger. Til sidst viser vi dig nogle af de vigtigste værktøjer, som bygherrer bruger til at vurdere, hvor grønt et projekt er: certificeringer, klassificeringer og livscyklusvurderinger.
Læs disse sider for hurtigt at få en idé om, hvad grøn bygning handler om. Gå derefter videre til resten af hjemmesiden for at få mere detaljeret information om alt, der har med grøn omstilling at gøre.
1. Hvad er grøn bygning?
Grøn bygning er en ressourceeffektiv byggemetode, der resulterer i sundere bygninger, som har mindre indvirkning på miljøet og er billigere at vedligeholde. Denne bæredygtige tilgang til byggeri tager højde for en bygnings hele livscyklus: placering, design, opførelse, drift, vedligeholdelse, renovering og nedrivning (læs mere under Livscyklusvurdering).
Begreber som bæredygtigt byggeri, højtydende byggeri og grønt byggeri bruges om hverandre til at beskrive det, der i det væsentlige er det samme, selvom der er variationer i temaet, som har lidt forskellige betydninger. Naturligt byggeri er for eksempel en bæredygtig form for byggeri, men med den hensigt kun at bruge naturlige byggematerialer. Bæredygtigt design omfatter grønt byggeri, men går også ind på en lang række andre emner fra mikro (bæredygtigt møbeldesign) til makro (bæredygtig byplanlægning).
Omfattende klassificeringssystemer, der certificerer grønne bygninger, såsom BREEAM, LEED og Passivhaus, måler en bygnings bæredygtighed ud fra flere kriterier. Sammen giver disse kriterier et præcist billede af, hvad grøn bygning handler om. De fælles kriterier er anført nedenfor.
Spredning er ikke bæredygtigt. Grønne bygherrer opfordres til at bygge på tidligere bebygget jord frem for at udvikle ny jord.
Det er også vigtigt at bygge i nærheden af eksisterende infrastruktur, såsom busruter og biblioteker, for at mindske beboernes afhængighed af transport, da indsatsen for at bygge et grønt hjem er spildt, hvis beboerne skal pendle lange afstande hver dag.
Jo mindre byggeplads, jo bedre, da det giver et mindre miljøaftryk. Byggepladser, der er bæredygtigt anlagt og ikke lider under jorderosion eller lysforurening, betragtes også som mere bæredygtige.
Vand
Vandbesparelse er indbygget i designet ved hjælp af vandbesparende toiletter, gråt vandsystemer, xeriscaping (landskabsarkitektur med minimal eller ingen vanding) og opsamling af regnvand.
Fokus er først på at reducere behovet for vand (dvs. vandbesparende toiletter) og derefter på at håndtere vandet, når det er blevet brugt (dvs. gråt vand til vanding). Vandopsamlingsmetoder såsom opsamling af regnvand er også centrale for bæredygtigt byggeri.
Læs Green Building Guide to Water Efficiency for en mere detaljeret gennemgang af dette emne.
Energi og atmosfære
Grønne bygninger opføres ved hjælp af energieffektive designs (dvs. passivhuse er bygget med superisolering og andre teknikker, der sikrer en tæt bygningsskal og minimalt energiforbrug).
Processer, der gør brug af ren energi, såsom geotermiske og solcelleanlæg, er også meget udbredt i bæredygtigt byggeri.
Læs Green Building Guide to Energy Efficiency and Renewable Energy for at få et mere detaljeret indblik i dette emne.
Materialer og ressourcer
Ifølge Eurostat stammer 38,4 procent af EU’s samlede affald fra byggeri og nedrivning. For at minimere denne spildfulde industris indvirkning reducerer grønne bygherrer materialforbruget, hvor det er muligt. De genbruger og genanvender også materialer ved at genvinde, dekonstruere, omforme og renovere.
Der foretrækkes materialer, der er holdbare, fordi de ikke skal udskiftes så ofte. Der lægges også vægt på at vælge materialer, der er produceret på en bæredygtig måde, kommer fra naturlige, vedvarende kilder og kræver minimal transport.
Læs Green Building Guide to Sustainable Materials for at få et mere detaljeret overblik over dette emne.
Størrelse
Et andet aspekt, der har betydning for materialer og ressourcer, er bygningernes størrelse. Den gennemsnitlige boligstørrelse i Europa er ca. 90-100 m2. Større boliger bruger ofte endnu flere materialer end deres proportionale stigning i størrelse.
Selvom der i de senere år er sket betydelige forbedringer inden for byggeteknikker og produkter, der giver større energieffektivitet, isolering og lufttæthed i bygningernes klimaskærm, kræver større boliger stadig mere energi at drive.
Der er ingen specifik bolig- eller bygningsstørrelse, der betragtes som bæredygtig, men der findes retningslinjer. Vermont Builds Greener har offentliggjort et scorecard, der tildeler point baseret på en tærskel afhængigt af antallet af soveværelser (et til seks). Går man over tærsklen, får man fratrukket point.
Indendørs miljøkvalitet (IEQ)
Europæere tilbringer op til 90 procent af deres liv indendørs, hvilket betyder, at kvaliteten af indeluften er meget vigtigere for vores sundhed end kvaliteten af udeluften. Grønne bygherrer stræber efter at opføre bygninger, der ikke kun er gode for miljøet, men også for vores sundhed. Der tilskyndes til brug af materialer med lav emission, såsom maling uden VOC og formaldehydfri møbler. Forbedret ventilation og fugtbestandige produkter er også vigtige IEQ-egenskaber.
Byggeri betyder ikke kun den fysiske opførelse af bygninger. Byggeri betyder også udvikling af et kvarter, anlæg af en park og omlægning af infrastruktur. Nogle betragter grønt byggeri som en kultur for forandring. Et fremadrettet eksempel er omlægningen af et helt forstadsområde til et bilfrit, tætbefolket kvarter med nem adgang til bylandbrug. Living Building Challenge fanger dette holistiske byggekoncept bedst med det provokerende spørgsmål: »Hvad nu, hvis hver eneste handling i forbindelse med design og byggeri gjorde verden til et bedre sted?«
Læs Green Building Guide to Indoor Environmental Quality for at få et mere detaljeret indblik i dette emne.
Hvorfor bygge grønt?
I hele Europa vokser erkendelsen af, at bygninger ikke længere er passive strukturer, men at de er centrale for klimaindsatsen og den økonomiske modstandsdygtighed. I øjeblikket står bygninger for cirka 40 procent af EU’s endelige energiforbrug og 36 procent af dets energirelaterede CO2-udledning. Hertil kommer, at omkring tre fjerdedele af Europas bygninger stadig er energieffektive, mens kun 0,4 til 1,2 procent af bygningsmassen renoveres hvert år. Denne ubalance udgør en enorm hindring for opnåelsen af EU’s klimamål: Medmindre renoveringsraten fordobles, vil bygningerne langt fra nå målene om CO2-neutralitet i 2050.
Grønne bygninger medfører dog en moderat meromkostning. Ifølge brancheundersøgelser overstiger meromkostningen sjældent 0,5 til 12 procent i forhold til konventionelt byggeri. Den ekstra udgift betyder imidlertid, at der investeres i avanceret isolering, energieffektivt glas, vedvarende energisystemer som solceller eller varmepumper og kulstoffattige materialer – alt sammen med betydelige fordele. Et grønt tag, der f.eks. koster mellem 108 og 355 euro pr. kvadratmeter, kan mere end fordoble tagets levetid og øge ejendomsværdien med ca. syv procent. I Belgien resulterede opgradering af boliger fra dårlige EPC-mærker som F til D i besparelser på ca. 57.000 euro over investeringens levetid. Selv beskedne meromkostninger giver således betydelige langsigtede afkast.
Øget værdi og udlejningsprocent
Indtægtsgevinsterne går ud over besparelserne. Energieffektive boliger opnår ofte 4 til 10 procent højere salgspriser og 8 til 25 procent højere leje. De har også op til 23 procent højere udlejningsprocenter. For kontorer har BREEAM-certificerede grønne bygninger i London vist merpriser på 21 procent på salgspriserne og 18 procent på lejen. Sådanne præstationsforskelle forvandler grønne referencer fra etiske opgraderinger til differentierende forretningsstrategier.
Miljøpåvirkning
Miljømæssigt er grønne bygninger af enorm betydning. Ved kun at renovere en fjerdedel af den ineffektive boligmasse i Europa kunne EU’s samlede energiforbrug og CO₂-udledning reduceres med anslået 5-6 procent. For at nå klimamålene for 2030 skal varme- og kølebehovet reduceres med 14 procent og CO₂-udledningen med 60 procent i forhold til 1990 – mål, der kun kan nås ved at omstille bygninger. I øjeblikket er sektoren 40 procent bagud i forhold til nøgleindikatorer som energiforbrug, reduktion af emissioner og investeringer i renovering. Samtidig bidrager byggesektoren i høj grad til de samlede europæiske emissioner, og en omstilling til cirkulært design og kulstoffattige materialer kunne reducere det indlejrede kulstof dramatisk – med en reduktion på op til 96 procent i cementrelaterede emissioner og frigøre så meget som 360 milliarder dollar om året i nettoværdi på verdensplan inden 2050.
Den operationelle effekt af grønt design er også betydelig. Bygninger forbruger ca. 80 % af deres livscyklusenergi i deres brugsfase. Ved at dekarbonisere opvarmning, ventilation, belysning og køling kan grønne bygninger omdannes fra energislugere til »energiproducenter«, der er integreret i det intelligente elnet og økosystemet for vedvarende energi. Da boligopvarmning stadig primært er baseret på fossile brændstoffer – som udgjorde 76 procent af systemerne i 2017 – er indsatsen for effektiv elektrificering central for EU’s mål.
Andre fordele ved grønne bygninger
Mindre efterspørgsel efter infrastruktur – Højtydende bygninger bruger mindre energi og vand, hvilket mindsker presset på fælles ressourcer og giver mulighed for at udvide infrastrukturkapaciteten. Kommuner har to store grunde til at være glade her. De kan opkræve højere ejendomsskatter for bygninger med en højere ejendomsværdi, og de sparer på infrastrukturudgifterne.
Øget produktivitet og fremmøde – Undersøgelser har vist en positiv sammenhæng mellem forbedret indeklima og produktivitet og fremmøde. Der er rapporteret om produktivitetsgevinster på 2 til 10 procent og en reduktion på 35 procent i fraværet for grønne lejemål.
Forbedret salg – Der er rapporteret om højere salg i bygninger, der udnytter det naturlige lys optimalt. En undersøgelse dokumenteret i Skylighting and Retail Sales: An Investigation into the Relationship Between Daylighting and Human Performance rapporterer om en stigning i omsætningen på 40 procent i butikker, der bruger ovenlys i stedet for elektrisk belysning.
Offentlige rammer og finansiering reducerer risikoen yderligere. EU’s reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne kræver, at offentlige bygninger skal have næsten nul emissioner inden 2028 og alle nye private bygninger inden 2030. Initiativer som Renovation Wave har til formål gradvist at fordoble den årlige renoveringsrate inden 2030 og samtidig kanalisere milliarder til opgradering af bygningsmassen. Disse tiltag er drivkraften bag store finansieringsprogrammer, herunder grønne obligationer og lavrentelån via Den Europæiske Investeringsbank, hvilket gør grøn byggeri stadig mere attraktivt.
Grønne byggematerialer
Forskellige mennesker har forskellige opfattelser af, hvad der egentlig udgør et »grønt byggemateriale«, men der er visse standarder, som de fleste er enige om. Ethvert materiale, der bidrager til at nå målet om forbedret bæredygtighed ved at reducere byggeprocessens miljøpåvirkning, betragtes som grønt. Construction Specifications Institute, en autoritet inden for byggespecifikationer, har klassificeret grønne byggematerialer efter en række kriterier, som vi har sammenfattet her.
Ressourceeffektivitet
Vedvarende, naturlige eller rigeligt forekommende – Naturlige materialer, der ikke kræver nogen eller kun minimal forarbejdning; materialer, der vokser hurtigt; vedvarende ressourcer; bæredygtigt høstede materialer – certificeret af en tredjepart, f.eks. Forest Stewardship Council. (f.eks. bambus, kork og FSC-certificeret træ).
Lokalt tilgængelige – Produkter, der fås lokalt, reducerer transportbehovet og mindsker udledningen af drivhusgasser. (f.eks. jord, der bruges til stampet jord og komprimerede jordblokke). Nogle af produkterne fra den foregående kategori, såsom bambus, er ideelle byggematerialer, men hvis de skal transporteres over lange afstande, er de ikke særlig bæredygtige. Bambus er et godt eksempel, da det hovedsageligt importeres fra Asien. Visse arter af græsset kan dog dyrkes i Europa.
Genanvendt indhold – Byggematerialer, der er fremstillet af genanvendt indhold (f.eks. papirbeton, miljøplader, træ-plast-komposit).
Genanvendeligt eller genanvendeligt – Forskelligt fra ovenstående – materialer, der ikke nødvendigvis er fremstillet af genanvendt indhold, men som kan genanvendes eller genbruges ved udgangen af deres levetid (f.eks. metaller, træ, plast, glas).
Genbrugt, dekonstrueret, genfremstillet eller renoveret – At redde noget fra lossepladsen betyder ikke kun, at der er et produkt mindre, der skal bortskaffes, men også et produkt mindre, der skal fremstilles (f.eks. møbler og inventar såsom skabe, døre, vinduer og gulve).
Holdbar – Materialer, der holder længere, behøver ikke udskiftes så ofte. Nogle betragter ikke-fornyelige materialer som plast som »grønne« på grund af deres holdbarhed (f.eks. sten, kobber tagdækning, trægulve og alle møbler og skabe af høj kvalitet, der holder længe).
Ressourceeffektiv fremstillingsproces – Producenter, der er effektive i deres fremstillingsproces ved at bruge mindre energi, udlede mindre drivhusgasser og producere mindre affald end konventionelle producenter.
Energieffektivitet
Alle systemer, materialer og komponenter, der reducerer energiforbruget ved hjælp af vedvarende energi, såsom:
- solcelleanlæg
- solvarme til opvarmning af vand
- geotermisk energi
- vindmøller
- mikrovandkraft
Vandbesparelse
Materialer og systemer, der bevarer og opsamler vand, såsom:
- systemer til opsamling af regnvand
- toiletter, vandhaner og brusehoveder med lavt vandforbrug
- gråtvandssystemer
Indendørs luftkvalitet
Lavt eller intet VOC / minimale kemiske emissioner – Materialer, der udleder minimale eller ingen flygtige organiske forbindelser (VOC), såsom maling med lavt eller intet VOC.
Lavt eller ikke-giftigt – Materialer, der udleder få eller ingen kræftfremkaldende stoffer, irritanter eller reproduktionstoksiske stoffer.
Fugtbestandigt – Ved at modstå fugt hæmmer produkterne biologisk vækst, såsom skimmel, og holder længere.
Sundt vedligeholdt – Materialer, der kan rengøres med giftfri eller lav-VOC rengøringsprodukter.
Sundhedsfremmende teknologi – Enheder, der vurderer indeklimaet (IEQ) og forbedrer luftkvaliteten, såsom overvågningsinstrumenter.
Læs mere om dette emne i Guide to Green Building Materials
Naturlige byggeteknikker
Naturlig bygning er ikke så ligetil, som navnet antyder. Udtrykket naturlig refererer i dette tilfælde til det primære byggemateriale, ikke alle materialer. Genbrugsmaterialer som glasflasker og dæk er almindeligt anvendt af naturlige bygherrer. Cement er også et almindeligt tilsætningsstof til flere naturlige byggematerialer.
Jord er det primære byggemateriale for omkring en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsageligt i udviklingslandene. Naturlig bygning er populært i udviklingslandene, fordi det kan udføres manuelt. I Vesten er naturlig bygning imidlertid langsomt ved at vinde indpas, fordi det typisk er ret arbejdskrævende. Og når man sammenligner byggeomkostningerne dollar for dollar, vinder den billigste metode næsten altid.
Mekanisering har sneget sig ind i naturlige byggeteknikker som en måde at reducere de høje arbejdsomkostninger. Naturlige bygherrer har mange teknikker at vælge imellem, uanset om de ønsker en meget bæredygtig løsning, en hurtig og nem metode, en arbejdskrævende eller en, der ikke er.
Cob
Udtrykket cob betegner en blanding af ler, sand, vand og halm (eller andet fiberholdigt materiale), der blandes sammen til håndfladestore klumper. Den mest almindelige måde at blande cob på er manuelt (ved at mose det sammen med fødderne og vende det som en pandekage på en presenning), men det kan dog også blandes maskinelt. Cob-vægge bygges op fra fundamentet, indtil de danner en monolitisk struktur, hvilket betyder, at det er et solidt stykke, i modsætning til komprimerede jordblokke, som består af mange små blokke stablet oven på hinanden.
Adobe
Adobe-byggeri har været praktiseret så langt tilbage som 6000 f.Kr. Der bruges tre af de samme grundlæggende materialer som til cob (ler, sand og vand), men det fjerde fiberholdige materiale bruges kun nogle gange. Når blandingen er færdig, lader man den tørre i forme, indtil den bliver til hårde mursten, som derefter lægges af murere. På steder, hvor en bygning vil blive udsat for hårdt, vådt vejr, stabiliseres adobe undertiden med lidt cement eller asfaltemulsion for at holde det sammen.
Komprimerede jordblokke
CEB er et mekaniseret alternativ til adobe, som reducerer arbejdsomkostningerne betydeligt. I modsætning til håndlavet adobe komprimeres disse blokke med maskiner og produceres med præcision, hvilket giver blokke, der er ensartede i størrelse og form og ikke kræver mørtel som udjævningsmiddel (de kan stables tørre).
Stampet jord
Jord er også her hovedingrediensen, men i stedet for at stable eller lægge materialet, stampes eller komprimeres det på plads, normalt ved hjælp af forme. I dag bruges der generelt mekaniseret udstyr til komprimeringen.
Halmballer
Halm er et meget isolerende vedvarende ressource, hvilket gør det til et fint naturligt byggemateriale. Ulempen er, at halm skal holdes tørt, ellers vil det mugne og rådne. Halmballebyggeri kan enten være ikke-bærende, hvor en stolpe- og bjælkekonstruktion understøtter strukturen, og halm bruges som fyld eller bærende materiale. Ikke-bærende konstruktioner er den mest almindelige metode til halmballebyggeri.
Brændeknuder
Brændeknuder er de korte stykker træ, man normalt ser i en pejs. Men i stedet for at brænde dem som brændsel, stilles træet op med enderne stikkende ud og holdes sammen med mørtel, hvilket giver et flot, naturligt udseende. Ligesom jord har det en høj termisk masse. Og ligesom halmballer har det også høje isolerende egenskaber. Det gør det til et fantastisk byggemateriale. Det kræver mørtel, men det er muligt at bruge ler i stedet for cement til mørtlen.
Tømmerkonstruktion
Ligesom jord er træ et andet gammelt byggemateriale. Hvis træet kommer fra en certificeret kilde (f.eks. FSC), der regenererer skovene og er lokalt produceret, kan det være et meget bæredygtigt naturligt byggemateriale. I stangkonstruktion graves træstænger ned i jorden (hvor de kan rådne hurtigt), mens trækonstruktion (også kendt som stolpe- og bjælkekonstruktion) bruger et separat fundament.
Ligesom jord og træ har mennesker bygget med sten i årtusinder. Og hvorfor ikke? Det er et smukt, holdbart materiale med en høj termisk masse. Med nutidens udvalg af byggematerialer ses stenmurværk dog mest i terrasser og havemure.
Papirbeton
Papir fra alle kilder kan genbruges og omdannes til papirbeton ved at blande papir, cement og vand sammen i en stor mixer. Som med nogle andre naturlige byggematerialer forringer tilsætningen af cement bæredygtigheden.
Hældt jord
Denne byggemetode ligner beton i sin fremstilling, men sammensætningen er anderledes. I stedet for sand og grus bruges almindelig jord som tilslagsmateriale.
Livscyklusvurdering (LCA)
Der er meget mere at fortælle, end hvad der står på bagsiden af bogen. Grønne bygherrer er klar over fordelene ved bæredygtigt byggeri, delvis fordi de forstår, at alt på Jorden hænger sammen. Det er derfor ikke overraskende, at branchen har taget livscyklusvurdering (LCA) til sig for nøjagtigt at analysere en bygnings samlede levetid i stedet for blot at se på summen af de dele, der er gået til at bygge den.
Hvad er en livscyklusvurdering?
En livscyklusvurdering er en metode, der bruges til at måle den indvirkning, et produkt eller en proces har på miljøet, fra begyndelsen af processen (udvinding af råmaterialer) til slutningen af processen (bortskaffelse). Disse vurderinger kan bruges til at analysere alt fra byggematerialer til møbler.
LCA bruges til at måle både materiale- og energiinput og -output, evaluere virkningerne af disse input og output og formulere dataene til nyttig information til forståelse af resultatet af et bestemt produkt eller en bestemt proces på luften (dvs. ozonudtynding), jorden (dvs. affald) eller vandet (dvs. forurening).
Nogle baggrundsoplysninger om livscyklusvurderinger
Nogle aspekter af LCA blev brugt allerede i 1970’erne, men den omfattende tekniske ramme for processen er først blevet udviklet inden for de seneste år. Society of Environmental Toxicology and Chemistry (SETAC) har i høj grad været ansvarlig for at udvikle LCA til det, det er i dag, selvom en lang række andre organisationer også har været involveret i udviklingen.
Fordele ved en LCA
Livscyklusvurderinger er et effektivt værktøj, som grønne bygherrer kan bruge til at vælge de mest miljøvenlige produkter og processer. LCA’er analyserer, hvilke effekter en overførsel fra et medium til et andet har, f.eks. eliminering af luftemissioner ved at skabe spildevandsudledning. På denne måde kan de spore, hvad der sker med de enkelte komponenter i en bygning, og dermed fremkomme med nøjagtige data om bæredygtigheden af en hel bygning gennem hele dens livscyklus.
Det er vanskeligt at vurdere miljøpåvirkningen. Selvom det er let at se, at bambusgulve er et bedre valg for miljøet end et almindeligt tæppe, er det ikke så indlysende at vurdere bæredygtigheden af to lignende bambusgulve, medmindre man foretager en LCA. Hvor langt har gulvet rejst, før det blev lagt? Hvor meget energi er der brugt på det? Hvilken effekt vil bortskaffelsen have?
Selvom et produkt umiddelbart kan synes at producere mere CO2, kan det, når hele dets miljøpåvirkning tages i betragtning (f.eks. virkninger på luft, jord og vand), være langt mindre skadeligt for miljøet end det produkt, der udleder mindre CO2.
Information er magt. Med de omfattende data, som en LCA giver, bliver det meget lettere at opnå accept fra interessenter (dvs. myndigheder, borgere), fordi bygherrer har pålidelige data at henvise til, når de argumenterer for et byggeri.
Ressourcer til gennemførelse af en LCA
National Risk Management Research Laboratory har udgivet Life cycle assessment: Principles and Practice, en gratis e-bog, der dækker hele processen med at gennemføre en LCA.
Der findes en række softwareværktøjer, der kan hjælpe med at udføre livscyklusvurderinger. Whole Building Design Guide indeholder en liste over livscyklusomkostninger, -vurdering og -styring, og DOE har en omfattende oversigt over softwareværktøjer til bygningers energiforbrug.
